Hvad er metabeskrivelser?

maj 26, 2021 | SEO

Metabeskrivelser

Metabeskrivelser er til for at fange brugernes opmærksomhed og skabe interesse for din hjemmeside. Du kan tænke på metabeskrivelserne som gratis markedsføring og en opfordring til brugerne om handling. Selvom metabeskrivelser ikke påvirker din ranking på Google, kan de stadig være med til at øge CTR. 

Den tekst, som er grå og står lige under metatitlen i søgeresultaterne, hedder metabeskrivelse eller meta description. Her har du mulighed for at beskrive din side lidt mere detaljeret end i metatitlen. Metabeskrivelserne har dog ikke direkte indflydelse på SEO, men det er altid en god ide at have metabeskrivelser. Metabeskrivelserne er en del af det indhold, som bliver vist i søgemaskinernes resultater. Disse beskrivelser er med til at øge trafikken, da der er flere, som klikker ind på din side, hvis beskrivelsen er relevant. Metabeskrivelserne skal altså være med til at fange brugeren og underbygge, hvad din side handler om. Selve teksten i metabeskrivelserne skal være fængende og skabe opmærksomhed, så brugerne klikker ind på din hjemmeside. Du kan med fordel opfordre til handling i dine metabeskrivelser for at give det sidste skub og dermed få et klik. Metabeskrivelserne skal være med til at give brugerne en grund til at stoppe op, læse og endda klikke på din side frem for konkurrenterne.

Den gode metabeskrivelse

Metabeskrivelser og uddrag er ikke det samme. Metabeskrivelser styrer du selv, og du kan selv oprette og optimere dine egne beskrivelser. Uddrag er beskrivelser, som Google udvælger, og de vises i søgeresultaterne på samme måde som metabeskrivelserne. Google kan finde på at ændre dine metabeskrivelser, hvis de ikke lever op til søgeforespørgslen, eller hvis der ikke er brugt relevante søgeord. Selvom Google kan gå ind og ændre dine metabeskrivelser, er det stadig vigtigt, at du optimerer dem. Det er ikke ligegyldigt, om du har metabeskrivelser eller ej, eller hvordan du udformer dine metabeskrivelser. Hvis din hjemmeside har en god klikfrekvens (CTR), vil Google anse din side som et godt resultat, og dermed vil du kunne få en bedre placering. Metabeskrivelserne kan netop hjælpe til dette, hvis du opfylder nedenstående.

1. Længden på en metabeskrivelse 

Sørg for at overholde længden på metabeskrivelser. Den generelle tommelfingerregel er, at længden på metabeskrivelser maks skal være 160 tegn på desktop og 120 tegn på mobilen. Hvis du overskrider dette, vil brugeren ikke kunne se den fulde tekst, da teksten vil blive afkortet. Sørg derfor at skrive det vigtigste i starten af metabeskrivelsen. Det vil skabe en dårlig brugeroplevelse, allerede inden brugeren er nået ind på din side. Derudover bliver metabeskrivelserne kun vist i søgeresultaterne, og brugerne kan derfor ikke finde metabeskrivelserne på din hjemmeside. Det er vigtigt, at du er kortfattet, men det må heller ikke blive for kort. For korte metabeskrivelser kan resultere i, at søgemaskinerne opfatter det som manglende indhold og lav kvalitet. 

2. Brug dit søgeord 

Selvom metabeskrivelserne ikke er den direkte ranking-faktor, er det alligevel godt at inkludere dine søgeord for den pågældende side i metabeskrivelsen. Ordene vil nemlig blive markeret med fed, hvis brugerne søger på dem. Og det vil skabe større blikfang og gøre netop din hjemmeside endnu mere indbydende. Når du bruger søgeord i dine metabeskrivelser, er du med til at signalere, at din beskrivelse stemmer overens med indholdet på den pågældende side. Det kan trække flere brugere til, eftersom brugeren automatisk vil lede efter søgeresultater, som lever op til deres søgeforespørgsel. 

3. Unikke metabeskrivelser

Duplicate content er indhold, som optræder mere end én gang på enten din egen hjemmeside eller andre sider på internettet. Google synes ikke godt om sider, hvor teksten er ens, eller som er taget fra en anden side. Duplikerede metabeskrivelser anses derfor som en negativ ting. Sørg for, at hver af dine sider har sin egen unikke metabeskrivelse, ellers kan du risikere, at dine egne metabeskrivelser ikke vises. Hav hele tiden in mente, at metabeskrivelserne skal fange brugeren. Du skal motivere og opfordre brugerne til at trykke på din side frem for konkurrenternes. Når du opfordrer brugerne til at udføre en handling, vil det give dem en god grund til at klikke på din side. Du skal dog stadig huske på, at din indre sælger ikke tager overhånd, da metabeskrivelserne også har til formål at give et kort overblik over, hvad din side handler om. 

Mangler du metabeskrivelser? 

Hos SEOFeedback kan du få en gratis SEO-rapport, som giver dig uddybende hjælp til optimering af dit website. Scan din hjemmeside og opdag, om du mangler metabeskrivelser på dine sider. Du kan scanne din hjemmeside her.

Læs vores inspirerende  andre indlæg her

Hvordan installerer jeg Google Analytics?

Hvordan installerer jeg Google Analytics?

Hvad enten du er indehaver af en nyopstartet virksomhed, der skal i gang med at opbygge en online tilstedeværelse i form af hjemmeside og eventuelle sociale medier, eller du allerede har en eksisterende virksomhed og har lavet en hjemmeside, er det en god idé at...

Hvad er SEO?

Hvad er SEO?

Hører du gang på gang, at SEO (søgemaskineoptimering) er noget, du skal i gang med at optimere løbende? SEO er vigtigt for din hjemmeside, da det kan føre flere besøgende til dit indhold, når brugere benytte sig af søgemaskinerne (Google, Bing, Yahoo!, m.m.). For...

Hvordan påvirker stavefejl min SEO-strategi?

Hvordan påvirker stavefejl min SEO-strategi?

Søgeord er hjertet af enhver solid SEO-strategi. Det er en langvarig proces at udvælge de helt rigtige ord, der sender brugerne til lige præcis din hjemmeside. Men selv blandt de bedste sprognørder, sniger der sig af og til en stavefejl ind. Er det noget, der påvirker...